Hej, jeg hedder Sune Nielsen. Velkommen til siden her med julehjerter, der er blevet til i forbindelse med udgivelsen af min bog ’Hjerter til jul’.

Under menupunktet SKABELONER finder du fem eksempler på julehjerter fra bogen til fri afbenyttelse. Udover denne appetizer, er der også fem modeller, du kun kan finde på siden her. Modellerne fra bogen har alle fået deres motiv fra forskellige julesange og salmer, mens de fem ekstra modeller er en mere tilfældig blanding fra skrivebordsskuffen.

’Hjerter til jul’ er en bog for alle. Med en størrelse på 16,5 x 16,5 cm og en pris på 129,50 kr er bogen både handy at have med og relativ billig i anskaffelse. I bogen finder du 24 julehjerter, der alle har deres motiv fra julesalmer og julesange, og du kan vælge bare at betragte motiverne og tænke over julens temaer, eller du kan gå videre med skabelonerne og selv fremstille dine egne julehjerter.

Står du og mangler en gave til et familiemedlem, en ven eller en veninde op mod jul, så er her et godt bud. Bogen bliver også solgt som firmajulegave og som undervisningsmateriale til efterskoler, højskoler m.m.

Bogen er udgivet på Politikens forlag Olivia, og under menupunktet BOGEN, kan du se, hvordan man bestiller den online. I LINKS kan du finde et par spændende links og endelig kan du se hvordan, at du kontakter mig for evt. mere information under KONTAKT.